Affiliate links tillades nu på Pinterest

Pinterest, Affiliate links, sociale medier, business

Affiliate links tillades nu på Pinterest

Pinterest er et skønt visuelt socialt medie

affiliate links, Pinterest, business, sociale medier

Men med kun 300.000 danske pinnere blev det hurtigt overhalet af eksempelvis Instagram(der åbnede for annocering sidste år). Måske vil dette ændres, med den nye ændring hos Pinterest, der fremover vil tillade affiliate links(læs mere om de forskellige kanalvalg og Pinterest).

Pinnere kommer til Pinterest på udkig efter nye ideer til eksempelvis indretning, DIY, mode og nye kreative måder at udfolde sig. Hidtil har det ikke været tilladt, at bruge affiliate links, når en virksomhed delte billeder på Pinterest. Resultatet var, at linket automatisk blev fjernet, men det ændres nu – netop for at støtte op om kreative virksomheder, der deler det gode indhold.

En del af årsagen skal vi faktisk takke spammere for

Tidligere var spamfilteret fyldt til bristepunktet, da spammere misbrugte affiliate links. Men i den seneste opdaterede udgave af Pinterest, er spamregistreringen blevet endnu stærkere Derfor er de nu klar til at tillade affiliate links.

For at gøre plads til disse ændringer, tilføjes en mindre opdateringer til det etiske regelsæt. Udrulningen af de nye ændringer vil træde i kraft i de kommende uger.

Hvad er affiliate links?

En affiliate link er et link til en hjemmeside/webshop, der er kodet med en sporings cookie, lagt på for eksempel en blog. Denne cookie noterer, om du foretager et køb, efter at du har klikket på linket. Hjemmesiden hvortil linket førte, registrerer om du har købt et produkt. Dette udløser så et aftalt beløb/provision til den blogejer, hvorfra du fik linket, hver gang nogen har købt et produkt via linket.

Yderligere forklaring af affiliate marketing:

Affiliate marketing er betegnelsen for en metode hvor virksomheden kun betaler for de leverede resultater. Ofte kan det en webshop der “køber” en blogger til at promovere et nyt produkt, og for at skabe yderligere salg tilknyttes en ekstra rabat til køberen. På bloggen omtales produktet eller også kan det bare være en enkel reklame i siden af bloggen hvor linket er lagt. Når besøgende på bloggen klikke på reklamen/linket og føres videre til annoncørens websted, vil blogger ejeren affiliate modtage en provision, hvis dette klik fører til et salg. Resultatet som bloggeren skal levere kan variere efter virksomheden der sender linket afsted, men det kunne være besøg til website, bannervisning, tilmelding til nyhedsbrev på afsenders side, nye fans på Facebook eller et salg af et produkt.

På den måde rekrutteres bloggeren til at sælge produkter for webshoppen.

Det er vigtigt at bemærke, at ingen fra webstedet kan se yderligere oplysninger om dig og det koster ikke kunden ekstra – ofte kan det faktisk være tilknyttet en ekstra rabat på 10%.

Vi gør opmærksom på at eksempelvis bloggere skal være opmærksomme på, at lade læseren vide, hvis der er tale om et sponsoreret indlæg, hvor bloggeren har modtaget penge/produkter fra virksomheden.

Hvad betyder det på Pinterest:

Nu bliver det muligt som virksomhed at reklamere både for egne og andres produkter. Men det bliver også muligt at gå til de stærke Pinnere, og bruge dem til at skabe opmærksomhed om virksomhedens produkter.

Hvem skal gøre noget anderledes?

Hvis du bloggeren bruger affiliate links på sin blog, kan de nu automatisk dele indlægget/pinne videre til Pinterest, og linket følger automatisk med, hvor det før blev strippet fra Pinnen. Så et eller andet sted kan man bare fortsætte med at pinne som sædvanlig.

Baseret på blogindlæg af Adelin Cai – læs det fulde indlæg her

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]