Fredagsfinale #2

Fredagsfinale #2, fredagstip, weekendquote, quote for entrepeneur

Fredagsfinale #2

Fredagsfinale #2

Idag skal fredagsfinale handle om noget ganske simpelt.

Jeg ved ikke helt om du har luret den – men jeg siger det er simpelt, det er det måske bare ikke helt alligevel.

Det handler nemlig om at lette rumpen/komme i sving/sætte igang…

Hvis det nu var så nemt så gik vi jo alle rundt og var åleslanke! Så tabte vi jo bare de 5-10 Kg på nul komme fem…

Men det er ikke så såre simpelt….

Jo det er!

Fredagsfinalen idag handler om at fejle!

Hvis du bare brænder for dit projekt og idé, så er det faktisk bare at gå i gang!
For ved du hvad?
Man kan godt sælge skindet før bjørnen er skudt!

Alle iværksættere vil jeg næsten vove pelse og sige er startet et sted  – forsøgt med det de havde, blevet lidt skræmt, lavet deres idé en smule om, og prøvet en gang til, og igen, og igen… Det er nøjagtigt det vi alle gør.
Ja for pokker det gør ondt at slå sig, at skrabe knæet og få den vildeste asfalt eksem af at løbe alt for stærkt ned ad bakken… kunder der pludselig ikke vil betale, er virkeligt irriterende for man har brugt timer på deres ydelser. Kunder der pludselig ikke synes dit produkt ikke er godt nok, og vil sende retur eller lignende situationer sker gang på gang.

Men ved du hvad?

Du lærer af det! Du lærer at der skal betales et depositum upfront hvis du er konsulent, at visse kunder bare aldrig betaler, eller at du bare er bedre til at arbejde med en bestemt faggruppe frem for andre.

Men i det mindste er du igang – og ved du hvad?
Du dør ikke!
Det er ligesom alle andre facetter af livet – vi lærer, bliver klogere, og kommer videre!

Så er der ikke mere fredagsfinale #2 for denne gang. Jeg vil hellere at du kommer igang lige nu – her på en skøn fredag, lige før lukketid – hvor jeg også har prøvet at fejle, og fejle tit – men jeg er blevet klogere af det!

Vil du have lidt mere fredagsfinale kan du læse den forrige af slagsen…

Har du brug for sparring til hvordan du kan komme ud med dit produkt på sociale medier? Kontakt Pia på hello@kvadrant.dk