Instagram shopping – er du klar til at shoppe?

Instagram Shopping, Instagram, Online shopping

Instagram shopping – er du klar til at shoppe?

Er du klar til at shoppe på Instagram?

De første 20 store brands i USA er igang med at teste den nye instagram shopping funktion.

Igår kom den længe ventede nyhed fra Instagram business, at nu er man officielt igang med at teste reel shopping på Instagram.

Det bliver utroligt nemt og lækkert – se bare videoen herunder:

Ideen er naturligvis at Instagram er et sted, hvor man kan opdage nye produkter, og hurtigt komme til stedet hvor det kan købes online. Undskyld mig, men jeg synes det er genialt. Tænk sig, hvis man sælger et fysisk produkt, så kan man inde i appen blive gelejdet hele vejen hen til indkøbskurven i din shop – genialt!
Instagram ønsker ganske simpelt, at fjerne nogle af de forhindringer, der ligger imellem opdagelsen af et produkt, og et reelt køb.

Her er det måske værd at bemærke, at selve købet endnu ikke foregår inde i appen.

Hvordan gør man så for at få Instagram Shopping?

Instagram shopping, Instagram, Social medie strategi

©Instagram Business Blog

Well for det første må vi jo lige vente på funktionen her i DK….
Dernæst ser det ud til at man blot inkluderer et “Tryk for at se produkter” ikon i nederste hjørne af billedet. Når man trykker på ikonet, kommer tags ved siden af hvert produkt og viser eksempelvis navn og pris på produkterne. Dernæst indlæses en produktside underside med flere billeder og mere information.

Hvem tester: Cirka 20 partnere er blevet listet som teststeder hvis du vil se nærmere på funktionen: Abercrombie, Warby Parker, Kate Spade og Macy.

Når man nu ikke kan handle direkte i appen kan man måske spørge sig selv hvad Instagram får ud af denne test, fordi kunder netop sendes til egne hjemmesider og apps for at fuldføre et køb. Jeg tror på det er et forsøg på at vride mere værdi ud af mediet for brands og shops, og åbenlyst kommercialisere dit feed. Men mon ikke, hvis denne test er positiv at der i krystalkuglen kan spås om egne shops på Instagram. Det er i alt fald ikke aktuelt lige nu.

Instagram shopping, instagram, social medier, strategi sociale medierIndtil videre har der været skæve funktioner og andre apps der har hjulpet med at sælge fra Instagram. Eksempelvis Linkinprofile kan lave links til hvert opslag på Instagram så du når du viser f.eks. en taske kan sende mulige købere direkte til din shop. Linket i din profil dækker jo nemlig kun din virksomhed og ikke hvert produkt. Man kan naturligvis også bruge hashtags at fremhæve og organisere billeder, der indeholder elementer, der kan findes til salg på deres egne shopping site, men det lander jo altså ikke kunden direkte på lige præcis den taske de ønsker.

Jeg er spændt på at se hvordan testen går for både Twitter og Facebook introducerede “Køb” for at tillade indkøb af nogle produkter, som folk finder i deres apps, men det blev droppet igen.

Testen foregår kun iblandt en lille gruppe af iOS brugere i USA til at starte med.